Tilmelding

Vi har jo nok alle et ønskeinstrument. Det kan være begrundet i mange gode grunde lige fra "vi har instrumentet i forvejen" (fars gamle guitar på væggen eller klaveret som står i stuen) til oplevelser fra koncerter, fra TV eller fra hyggeaftener med vennerne. Du vil kunne opleve, at der ikke er plads på lige netop det instrument, du først havde forestillet dig  -  samtidig med at der kan være ledig tid på andre instrumenter.

Vi har rigtig mange elever som er startet på et andet instrument end det de selv lige først havde forestillet sig. Meget få har fortrudt og rigtig mange har været elever på musikskolen i mange år og med pladser i et eller flere orkestre. Måske er det også sjovere for dig at komme til at spille et instrument her og nu, i stedet for at stå på venteliste.

Du kan tilmelde dig til undervisning på Musikskolen på et hvilket som helst tidspunkt af året.
Har vi ikke ledig tid, kommer du på venteliste, og vi kontakter dig automatisk, når der opstår ledig tid på dit instrument.

Du tilmelder dig til sæson 2016-2017 her